Vi er nu klar til at løfte sløret for de første spændende udstillere til den anden udgave af Feriehusmessen, som løber af stablen den 15. – 16. april 2023 i MESSE C, Fredericia. Du kan allerede nu glæde dig til at gå på opdagelse i nye produkter, faglige snakke og få helt styr på den danske feriehusbranche. Her bringer vi de første fem navne, der kan hjælpe til at forsøde den kolde tid og få dig til at glæde dig ekstra meget til april.

Vi er stolte af at kunne præsentere de første udstillere fra Feriehusmessen 2023. Vi skyder det hele i gang med et par solide navne – dem, der er skrappe på udlejning og løsninger i interiør, design og hygge, der kan få dit sommerhus til at adskille sig fra mængden.

Feriehusudlejernes brancheforening

Drømmer du om at tiltrække lejere til dit feriehus? Kig forbi og hør mere om den nye certificering af "Grønne feriehuse", hvor en hussmiley viser, hvor energivenlig feriehuset er. Gæsterne vil også kunne høre om, muligheden for at blive individuel medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening

Campaya Sommerhusudlejning

Campaya er af den stærke holdning at sommerhusudlejning skal foregå på dine præmisser. Fleksibilitet er i højsædet og du kan leje skævt hvis du ønsker og have fuld kontrol over kalenderen som ejer. Udlejer du dit sommerhus klarer Campaya alt arbejdet og kigger du forbi deres stand får du hjælp til det store overblik.  

 

 

Søren Søgaard A/S

Danmarks største forhandler og producent af billardborde, tilbehør og andre spil kan afprøves på årets messe. Med 60 års erfaring i underholdende spil til sommerhuset som poolbord, bordfodboldspil og bordtennis - alt for at sikre en sjov ferie med gedigen hygge og lattermild konkurrence til følge. Så kig forbi deres medbragte demoområde og slå dig løs i de mange spil.

WellMore A/S

Et feriehus indbyder til ro og indre velvære. WellMore A/S har alt indenfor vildmarksbade, udendørs- og indendørs spa og infrarød sauna. WellMore er leveringsdygtig i wellnessprodukter, der skaber luksuriøse oplevelser af velvære og hjælper til et frirum med selvforkælelse. For som de siger: Hvorfor sidde 18 timer i fly til Hawaii, når du kan gøre det 365 dage om året på terrassen? På deres stand kan du også møde Klimaenergi, der tilbyder tilpassede solcelleanlæg til både private og erhverv. 

Valport Midt

Siden 2003 har Valport hjulpet danskerne til de skarpeste låger og portløsninger i høj kvalitet. Virksomheden sætter kunden og kvalitet i fokus. Med sloganet DIN PORT – DIT DESIGN indfrier de dine ønsker og behov, om end det er automatik, design eller specielle mål, du har fokus på. Giv de bedste rammer til garagen eller blær dig med en port, der indbyder til hyggeligt besøg.

Med offentliggørelsen af disse navne tager vi for alvor hul på Feriehusmessen 2023. Over de næste måneder glæder vi os til at præsentere endnu flere spændende udstillere fra den danske feriehusbranche og løfte sløret for et inspirerende sceneprogram.

Gæster kan købe billet i indgangen den 15. – 16. april. Billetterne til Feriehusmessen sælges til 75,- kr. Følg med over de kommende måneder, hvor vi præsenterer endnu flere udstillere. Se den samlede flok her: Udstillerliste